Eksistentielle livskriser er et livsvilkår. Sorg, krise, tab, angst og tvivl er eksistentielle livskriser og giver anledning til fortvivlelse, tomhed, håbløshed, magtesløshed og utilstrækkelighed.
Livet er uforudsigeligt. Livet kan opleves meningsfuldt; – og livet kan opleves meningsløst. Intet er givet, og alt kan ske. Vi må øve os på at navigere i livet og være med uvisheden.
Livets dilemmaer. At stå i et dilemma opleves lidelsesfuldt; derfor må vi vælge til og fra. Vi må have mod til at mærke, føle og fornemme os selv; så vi ved nænsom og kærlig selvomsorg oplever en frihed, der frigør og frisætter.
Vi ér alene, og vi ér forbundet med hinanden. Aleneheden er et grundvilkår, og ensomheden og forbundetheden udfordrer os i livet. Gennem accept, erkendelse og selvindsigt bliver vi klogere på os selv, andre og livet.
Vi er kastet ind i livet. Vi må være-vores-væren. Vi må omfavne livet, tage nogle valg, finde formål og retning og gøre livet meningsfuldt.
At tage livet på sig. Vi griber livet, vi forpligtiger os, vi involverer os og etablerer et grundlag for bedre trivsel; vi kan bruge vores styrker, ressourcer og potentialer, så vi oplever glæde, håb, begejstring, engagement og motivation.
Herre i eget hus. Når vi bruger vores styrker, ressourcer og potentialer og oplever autonomi, tager vi lederskab over eget liv. Vi har indflydelse på livet, og vi har nogle begrænsninger i livet. Vi må være anerkendende og selvaccepterende og være med det, som det er.